Oplever du fejl, mangler eller problemer med et produkt? Så kan du nemt indsende en reklamation til os. Her får du en overskuelig guide til, hvad vi har brug for, og hvordan du sender sagen korrekt – så vi hurtigere kan hjælpe dig. Reklamationsskabelonen (Excel .xlsx) finder du nederst i guiden.
1. Før du indsender en reklamation
For at sikre den hurtigste behandling anbefaler vi, at du starter med at tjekke følgende:
Tjek produktet
- Er varen installeret og brugt korrekt?
- Kan problemet skyldes en simpel fejl som strøm, kabler, forbindelser eller manglende opdateringer?
Find dine købspapirer Vi skal kunne se, hvor og hvornår varen er købt. Hav derfor følgende klar:
- Fakturanummer
- Serienummer (hvis relevant)
- Modelbetegnelse
2. Hvilke oplysninger skal du sende?
Jo mere præcist du udfylder skabelonen, desto hurtigere kan vi hjælpe dig.
Obligatoriske oplysninger
- Firmanavn og kontakt oplysninger
- En klar beskrivelse af fejlen
- Hvornår fejlen blev opdaget, og hvornår kunden reklamerede
Billeder eller video Ved tekniske fejl eller fysiske skader bedes du vedhæfte billeder/video af:
- Forside, bagside og typeskilt
- Det område, hvor fejlen ses
- Emballagen, hvis skaden er opstået under transport
Materialet skal uploades sammen med reklamationsformularen i kontaktformularen.
3. Sådan sender du reklamationen
- Download reklamationsformularen nederst i artiklen
- Udfyld alle obligatoriske felter
- Vedhæft relevante billeder/video og faktura
- Indsend sagen via kontaktformularen
Du får en kvittering på e-mail, når din reklamation er registreret.
4. Hvad sker der bagefter?
Når vi har modtaget sagen, gør vi følgende:
- Gennemgår din reklamation
- Kontakter dig, hvis vi mangler oplysninger
- Informerer dig, hvis varen skal indsendes til test
- Tilbyder en løsning, som kan være:
- reparation
- ombytning
- kreditnota
- afvisning (hvis problemet ikke er dækket af reklamationsretten)
5. Hvornår dækker reklamationsretten ikke?
En reklamation kan blive afvist, hvis problemet skyldes:
- Forkert eller hård brug
- Manglende vedligehold
- Normal slitage
- Uautoriserede reparationer eller ændringer
Er du i tvivl, hjælper vi dig gerne – kontakt os blot. Vores After Sales‑team står klar til at hjælpe dig.
- Kontakt os via vores kontaktformular her.
- Kontakformularen til reklamationer kan findes her.