Denne artikel samler alle kortlægnings- og RTK-relaterede fejlkoder på Grouw RTK robotplæneklipper (varenummer: 108086 eller 108087). Disse fejl handler om robottens evne til at finde sin position via satellitsignaler fra RTK-basestationen, og om at oprette eller bruge kortet over haven.
Inden du går i gang, så tjek altid først, om RTK-basestationen står lodret, har strøm, og om antennen har frit udsyn til himlen. Mange af disse fejl skyldes, at antennen er flyttet, blokeret eller har dårlig satellitmodtagelse
Fejlkode E16 – Kortlægning mislykkedes
Fejlkode E16 betyder, at robotten ikke kunne gennemføre kortlægningen. Den hyppigste årsag er, at robotten ikke har et godt nok ladesignal eller satellitsignal under kortlægningen.
Sådan løser du det:
- Sørg for, at robotten står på ladestationen og modtager et stabilt ladesignal.
- Tjek RTK-status i appen – RTK-tilstand 4 er optimalt.
- Tjek at RTK-antennen står lodret og ikke er flyttet siden installation.
- Sørg for, at der er fri sigt til himlen – ingen tæt løv eller bygninger over antennen.
- Start kortlægningen igen via appen.
Hvis fejlen vender tilbage, kan RTK-basestationen være placeret et dårligt sted. Læs vejledningen til installation af RTK-basestationen og overvej at flytte den til et mere åbent område.
Fejlkode E29 – RTK-fejl
Fejlkode E29 betyder, at robotten har mistet eller ikke kan etablere forbindelse til RTK-basestationen. Uden RTK-forbindelse kan robotten ikke navigere præcist.
Sådan løser du det:
- Sluk robotten, vent 10 sekunder, og tænd den igen.
- Tjek at RTK-basestationen har strøm – LED'en på ladestationen skal lyse.
- Tjek at RTK-antennen står lodret og ikke er flyttet eller faldet ned.
- Tjek at LORA-indikatorlinjen vender ind mod græsplænens midterste del.
- Tjek at der ikke er nye forhindringer over antennen – fx en parasol, en grill, en høj bil eller løv, der er vokset op.
Hvis fejlen fortsætter, kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula
Fejlkode E161 – Kortlægning ikke startet, ikke på ladestation
Fejlkode E161 betyder, at robotten forsøgte at starte en kortlægning, men ikke står i ladestationen. Kortlægningen skal altid starte derfra.
Sådan løser du det:
- Send robotten tilbage til ladestationen ved at trykke HOME, eller løft den manuelt tilbage.
- Når robotten står sikkert i ladestationen, tryk START + OK på panelet, eller start kortlægningen igen via appen.
Fejlkode E162 – Kortlægning ikke startet, lavt batteri
Fejlkode E162 betyder, at robotten ikke vil starte en kortlægning, fordi batteriet er for lavt. Kortlægning kræver et fuldt opladet batteri, så processen ikke afbrydes midt i.
Sådan løser du det:
- Lad robotten stå i ladestationen, til den er fuldt opladet.
- Start kortlægningen igen via appen.
Fejlkode E163 – Kortlægning afsluttet, sikkerhedsfejl
Fejlkode E163 betyder, at en kortlægning blev afbrudt på grund af en sikkerhedslås, fx løftelås, vippelås eller blokeringslås.
Sådan løser du det:
- Send robotten tilbage til ladestationen
- Tjek hvad der udløste sikkerhedslåsen – fx en forhindring, en stejl skråning eller et snavset kamera.
- Ryd op i klippeområdet og start kortlægningen igen via appen.
Hvis du gentagne gange får E163, så start kortlægningen i et mindre, mere ryddeligt område, og udvid bagefter med flere zoner.
Fejlkode E164 – Kortlægning ikke startet, udløst af regn
Fejlkode E164 betyder, at robotten ikke vil starte en kortlægning, fordi regnsensoren har registreret fugt.
Sådan løser du det:
- Send robotten tilbage til ladestationen.
- Vent til regnen er stoppet og plænen er tør.
- Tør regnsensoren af, så den ikke fortsat registrerer fugt.
- Tryk START + OK på panelet, eller start kortlægningen igen via appen.
Fejlkode E291 – RTK-tilstand 5 i over 10 minutter
Fejlkode E291 betyder, at RTK-systemet har været i tilstand 5 (svagt eller upålideligt signal) i mere end 10 minutter. Robotten kan ikke navigere præcist i denne tilstand.
Sådan løser du det:
- Tjek at RTK-antennen står lodret og ikke er væltet eller blokeret.
- Sørg for, at der er fri sigt til himlen over antennen.
- Vent et par minutter – satellitsignalet kan komme tilbage automatisk, og fejlen forsvinder, når RTK kommer i tilstand 4.
Hvis RTK-tilstanden bliver ved med at hoppe mellem 5 og 4, er antennens placering sandsynligvis ikke optimal. Læs vejledningen til installation og overvej at flytte RTK-basestationen.
Fejlkode E292 – RTK-tilstand 1 i over 5 minutter
Fejlkode E292 betyder, at RTK-systemet har været i tilstand 1 (intet brugbart signal) i mere end 5 minutter. Robotten kan ikke navigere uden satellitsignal.
Sådan løser du det:
- Tjek at RTK-basestationen har strøm.
- Tjek at antennen står lodret og ikke er væltet, blokeret eller skadet.
- Tjek at der ikke er nye forhindringer over antennen – fx en parasol, et nyt halvtag eller et træ med tæt løv.
- Vent et par minutter – fejlen forsvinder automatisk, når RTK kommer i tilstand 4.
Hvis E292 ofte vender tilbage, er placeringen af RTK-basestationen ikke god nok. Den skal stå på fladt, åbent terræn med mindst 3 meters afstand til vægge og træer.
Sådan undgår du kortlægnings- og RTK-fejl
- Placer RTK-basestationen lodret på fladt, åbent terræn med fri sigt til himlen.
- Hold mindst 3 meters afstand til vægge, hække og træer.
- Flyt aldrig RTK-basestationen efter kortlægning – det vil ødelægge kortet.
- Sørg for, at LORA-indikatorlinjen vender ind mod græsplænens midterste del.
- Tjek RTK-tilstand i appen – stræb efter tilstand 4 før hver større opgave.
- Oplad robotten fuldt op før kortlægning.
- Klip kortlægningsområdet ned med en almindelig plæneklipper først, hvis græsset er over 10 cm.
Stadig problemer?
Hvis du har fulgt trinene ovenfor og fejlen fortsat vises, så kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula Oplys modelnummer 108086 eller 108087, den specifikke fejlkode, RTK-tilstanden vist i appen, hvad du allerede har prøvet, og gerne et billede af RTK-basestationens placering.
Relateret til: