Denne artikel samler alle motor- og mekaniske fejlkoder på Grouw RTK robotplæneklipper (varenummer: 108806 /108087). Disse fejl udløses, når enten klippemotoren eller drivmotoren stopper, kører unormalt eller bliver overbelastet – ofte fordi noget har viklet sig ind i knivskiven eller hjulene.
Inden du går i gang, så prøv altid det første grundlæggende: sluk robotten på tænd/sluk-knappen, vent 10 sekunder, og tænd den igen. Husk at bruge handsker, når du undersøger knivskiven eller området omkring hjulene
Fejlkode E13 – Unormal låsning af maskinens drivmotor
Fejlkode E13 betyder, at drivmotoren (motoren der får hjulene til at dreje) er gået i lås.
Sådan løser du det:
- Sluk robotten, vent 10 sekunder, og tænd den igen.
- Tjek under robotten – brug handsker.
- Fjern græs, snor, ledninger eller andet, der kan have viklet sig om drivakslen eller hjulene.
- Forsøg at starte robotten igen.
Hvis flere forsøg mislykkes, kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula
Fejlkode E17 – Klippemotor går i stå
Fejlkode E17 betyder, at klippemotoren (motoren der driver knivskiven) er stoppet, fordi den er overbelastet eller blokeret. Det sker typisk, når noget har viklet sig om knivskiven, eller når græsset er meget højt og tæt.
Sådan løser du det:
- Sluk robotten, vent 10 sekunder, og tænd den igen.
- Vend robotten forsigtigt om på et blødt underlag (fx et tæppe). Brug handsker.
- Tjek knivskiven for fastsiddende græsklumper, snor eller andet, der har viklet sig ind.
- Drej knivskiven forsigtigt med hånden – den skal kunne dreje frit.
- Sæt robotten tilbage og forsøg at starte den.
Hvis fejlen vender tilbage, så hæv klippehøjden midlertidigt, så motoren ikke overbelastes. Klip plænen ned med en almindelig plæneklipper, hvis græsset er over 10 cm højt.
Fejlkode E18 – Drivmotor går i stå
Fejlkode E18 betyder, at drivmotoren er stoppet, fordi den er overbelastet eller noget har viklet sig om hjulene.
Sådan løser du det:
- Sluk robotten, vent 10 sekunder, og tænd den igen.
- Tjek hjulene – brug handsker.
- Fjern græs, snor, ledninger eller mudder, der kan have viklet sig om hjul eller drivaksel.
- Tør hjulene af, hvis de er våde og glatte.
- Forsøg at starte robotten igen.
Hvis fejlen kommer tilbage, kan plænen være for våd eller stejl. Vent til plænen er tør og forsøg igen.
Fejlkode E19 – Overstrøm i klippemotor
Fejlkode E19 betyder, at klippemotoren har trukket for meget strøm. Det skyldes næsten altid, at knivskiven er blokeret eller meget tilstoppet.
Sådan løser du det:
- Sluk robotten helt og vent 10 sekunder.
- Vend robotten om og brug handsker.
- Rens knivskiven grundigt for græs, snor og andet snavs.
- Tjek at alle knive sidder fast og kan dreje frit.
- Tænd robotten og forsøg at starte den igen.
Hvis genstart efter fuldt stop ikke virker, kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula
Fejlkode E20 – Overstrøm i drivmotor
Fejlkode E20 betyder, at drivmotoren har trukket for meget strøm. Det sker, når hjulene er blokerede, eller når robotten kæmper med stejl skråning eller dybt vådt græs.
Sådan løser du det:
- Sluk robotten og vent 10 sekunder.
- Tjek hjulene – brug handsker.
- Fjern alt, hvad der kan blokere hjul eller drivaksel.
- Vurder om plænen er for stejl (over 35 %) eller for våd – juster i så fald kortet eller vent til plænen er tør.
- Tænd robotten igen.
Hvis fejlen vedvarer, kontakt Schou After Sales.
Fejlkode E21 – Kortslutning eller åben kreds i klippemotor
Fejlkode E21 betyder, at robotten har registreret en elektrisk fejl i klippemotorens kredsløb. Det kan være en midlertidig fejl, men kan også være tegn på en defekt motor.
Sådan løser du det:
- Sluk robotten, vent mindst 30 sekunder, og tænd den igen.
- Tjek visuelt, om noget er kommet ind i knivskivens område, der kan have skadet ledninger.
- Forsøg at starte robotten.
Hvis E21 kommer igen efter en kort pause, kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula. Det er ikke en fejl brugeren kan reparere.
Fejlkode E22 – Kortslutning eller åben kreds i drivmotor
Fejlkode E22 betyder, at robotten har registreret en elektrisk fejl i drivmotorens kredsløb.
Sådan løser du det:
- Sluk robotten, vent mindst 30 sekunder, og tænd den igen.
- Tjek under robotten visuelt, om noget har skadet ledninger ved hjul eller drivaksel.
- Forsøg at starte robotten.
Hvis fejlen vender tilbage, kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula. Det er ikke en fejl brugeren kan reparere.
Fejlkode E24 – Fasetab klippemotor
Fejlkode E24 betyder, at klippemotoren har mistet en af sine elektriske faser. Det er en intern motorfejl.
Sådan løser du det:
- Lad motoren køre i tomgang i et minut, så robotten kan forsøge at gendanne fasen.
- Sluk robotten, vent 10 sekunder, og tænd den igen.
Hvis fejlen fortsætter, kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula.
Fejlkode E25 – Fasetab drivmotor
Fejlkode E25 betyder, at drivmotoren har mistet en af sine elektriske faser. Det er en intern motorfejl.
Sådan løser du det:
- Lad motoren køre i tomgang i et minut, så robotten kan forsøge at gendanne fasen.
- Sluk robotten, vent 10 sekunder, og tænd den igen.
Hvis fejlen fortsætter, kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula.
Sådan undgår du motor- og mekaniske fejl
- Inspicer plænen, før robotten kører – fjern sten, pinde, snor, ledninger og legetøj.
- Klip højt græs ned med en almindelig plæneklipper, hvis det er over 10 cm.
- Rens knivskiven og hjulene en gang om ugen i højsæsonen.
- Skift knive i sæt – ikke enkeltvis – og brug altid nye skruer.
- Hæv klippehøjden midlertidigt, hvis plænen er meget tæt eller fugtig.
- Marker meget stejle skråninger som forbudszoner i appen.
Stadig problemer?
Hvis du har fulgt trinene ovenfor og fejlen fortsat vises, så kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula. Oplys modelnummer 108086 /eller 108087, den specifikke fejlkode, hvad du allerede har prøvet, og gerne et billede eller en kort video af problemet.