Welcome background

Sådan bruger du betjeningspanelet - Grouw RTK

Selv om appen giver dig flest muligheder, kan du betjene robotten direkte fra panelet på toppen. Det er praktisk, når du står ude i haven og hurtigt skal stoppe eller sende robotten hjem

Knapperne

KnapFunktion
ON/OFFTænder og slukker robotten. Hold knappen inde, indtil displayet lyser eller slukker.
OKBekræfter det valgte. Bruges også til at indtaste PIN-koden, når displayet er tændt.
STARTStarter klipningen. Tryk START og derefter OK for at sætte robotten i gang.
STOPStopper robotten under normal drift. Tryk altid STOP, før du løfter eller arbejder på robotten.
HOMESender robotten tilbage til ladestationen og starter opladning.

Displayet

LCD-skærmen viser robottens status: batteriniveau, lås, Bluetooth, Wi-Fi og klokkeslæt. Når displayet viser 00:00 efter første start, betyder det, at robotten er låst op og klar til at blive kortlagt via appen.

Sådan starter du robotten første gang

  1. Sørg for, at robotten står i ladestationen og oplader.
  2. Hold tænd/sluk-knappen inde, indtil displayet lyser.
  3. Tryk OK fire gange for at indtaste PIN-koden 0000 og låse op.
  4. Når displayet viser 00:00, er robotten klar. Følg kortlægningsguiden i appen, før du trykker START.
  5. Tryk START og derefter OK – robotten begynder at klippe.

Bemærk: Robotten tænder automatisk, hvis du sætter den i ladestationen, mens den er slukket og forbinder ladebenene.

Sådan stopper du robotten i en nødsituation

  1. Tryk på STOP-knappen. Robotten standser øjeblikkeligt og knivene drejer ned.
  2. Hvis du skal løfte den, så vent til knivskiven er helt stille. Brug handsker.

Sådan sender du robotten hjem manuelt

  1. Tryk på HOME-knappen. Robotten kører tilbage til ladestationen via den korteste lovlige rute og starter opladning.

Husk klistermærket på kameraet

Inden den allerførste start skal du fjerne det beskyttende klistermærke fra robottens kamera. Glemmer du det, kan robotten ikke se sine omgivelser og vil typisk give en fejl, så snart den prøver at køre.

Hvis displayet ikke reagerer

  • Sluk robotten, vent 10 sekunder, og tænd den igen.
  • Tjek at batteriet ikke er helt afladet – sæt den manuelt i ladestationen.
  • Hjælper det ikke, så kontakt Schou After Sales på robotservice@schou.com eller udfyld kontakt formula