Welcome background

Sådan kommer du i gang med din robotplæneklipper - Grouw RTK

Denne guide hjælper dig med at komme hurtigt i gang med din robotplæneklipper (Varenummer: 108086 / 108087). Følg trinene nedenfor for at installere, opsætte og starte din plæneklipper første gang 


1. Kontrollér indholdet i pakken

Før du starter, skal du sikre dig, at alle dele er inkluderet.

Pakken indeholder typisk:

  • Robotplæneklipper
  • Ladestation
  • Strømforsyning
  • RTK-antenne
  • Monteringsskruer
  • Reserveknive
  • Brugsvejledning

Hvis der mangler dele, anbefaler vi at kontakte kundeservice


2. Installér ladestationen

Placér ladestationen et egnet sted i haven.

Vigtige krav til placering:

  • Placér ladestationen på fladt underlag
  • Sørg for fri plads foran ladestationen
  • UNDGÅ placering under træer eller tæt på bygninger
  • Sørg for, at der er Wi-Fi signal i området
  • Ladestationen skal være tæt på en strømkilde

Når placeringen er valgt:

  1. Fastgør ladestationen til jorden med de medfølgende skruer
  2. Tilslut strømforsyningen til ladestationen
  3. Tilslut strømforsyningen til stikkontakten

Når strømmen er korrekt tilsluttet, vil LED-indikatoren på ladestationen lyse 


3. Installér RTK-antennen

RTK-antennen hjælper robotplæneklipperen med at navigere præcist i haven

Sådan installerer du den:

  1. Åbn dækslet bag på robotten
  2. Tilslut RTK-kablet
  3. Monter RTK-antennen på ladestationen
  4. Sørg for at antennen står lodret og i et åbent område

Undgå placering:

  • under træer
  • mellem bygninger
  • tæt på vægge

Dette sikrer bedst muligt satellitsignal

LED-indikator på ladestationen

Når ladestationen er tilsluttet korrekt, vil LED-lyset vise robotplæneklipperens status:

  • Blåt blinkende lys
    Robotplæneklipperen er ikke tilsluttet ladestationen, eller opladningen er afsluttet.

  • Rødt konstant lys
    Robotplæneklipperen oplader batteriet.

  • Rødt blinkende lys
    Der er opstået en fejl, f.eks.:

    • for høj eller lav spænding

    • overstrøm

    • problem med strømforsyningen

Hvis det røde lys blinker, anbefales det at kontrollere strømtilslutningen og genstarte systemet.

Vigtigt: Placér ikke adapteren på jorden

Strømadapteren bør ikke placeres direkte på jorden, hvor der kan samle sig vand.

Dette kan:

  • beskadige strømforsyningen

  • skabe risiko for kortslutning

  • forårsage opladningsproblemer

Placér derfor altid adapteren:

  • på en tør overflade

  • hævet fra jorden hvis muligt

  • beskyttet mod regn og vand


4. Oplad robotplæneklipperen

Inden første brug skal plæneklipperen oplades.

  1. Placér robotten i ladestationen
  2. Kontrollér at ladekontakterne rører hinanden korrekt
  3. Lad robotten oplade helt

Når batteriet er fuldt opladet (lyser konstant blåt), er robotten klar til opsætning.


5. Tænd robotplæneklipperen

Sådan starter du robotten første gang:

  1. Hold tænd/sluk-knappen nede indtil displayet tænder
  2. Indtast PIN-koden

Standard PIN-kode er:

0000

Efter oplåsning er robotten klar til opsætning


6. Download og tilslut appen

For at bruge alle funktioner skal robotplæneklipperen forbindes til appen.

  1. Download Suntek Living appen på din smartphone
  2. Aktivér Bluetooth og Wi-Fi
  3. Åbn appen og vælg Add Device
  4. Vælg din robotplæneklipper
  5. Indtast adgangskoden til dit Wi-Fi

Når forbindelsen er oprettet, kan du styre robotten via appen


7. Kortlæg din have

Inden robotten kan begynde at klippe, skal haven kortlægges.

I appen kan du:

  • oprette et kort over haven
  • definere klippeområder
  • oprette zoner
  • tilføje forbudszoner

Kortet oprettes i appen ved at vælge et startpunkt og derefter kortlægge grænsen for området


8. Start første klipning

Når kortlægningen er færdig:

  1. Tryk START på robotten eller i appen
  2. Robotplæneklipperen begynder nu at klippe græsset automatisk

Robotten vil selv:

  • undgå forhindringer
  • vende tilbage til ladestationen
  • genoptage klipning efter opladning

Gode tips før første klipning

For det bedste resultat anbefaler vi:

  • Klip græsset til maks. 10 cm højde før første brug
  • Fjern sten, grene og legetøj fra plænen
  • Kontrollér at området er jævnt uden dybe huller